Onsdag d. 10 februar 2021
Dejen klasker op af siderne på glasset. Det plasker og en dråbe rammer bordpladen ved siden af. Hver gang skeen rammer kanten lyder der et højt klink af metal mod glas. Manden rører begejstret rundt.
Eftermiddagslyset strømmer ind ad det åbne skrå tagvindue og rammer bordet hvor mel pletvist er blevet tabt. En brise fra vinduet strejfer hans hår og bevæger det kortvarigt over panden.
De erfarne hænder arbejder systematisk med den kolde metal ske. Blandingen bliver mere og mere ensartet og inden længe er han tilfreds. Han dækker glasset med et løst låg og stiller det til side. Det skal stå lunt i nogle timer og snart vil blandingen være vækket til live.
Hvad går denne artikelserie ud på?
I denne artikelserie undersøger vi, hvordan helt almindelige mennesker håndterer at blive hjemsendt fra arbejde eller studie. Vi dykker ned i, hvordan de håndterer at verdenen er blevet kaotisk og uforudsigelig. At nyheder er blevet mere og mere dystre. Vi undersøger tendenserne i måder at holde sig beskæftiget på, som vi i fællesskab – lokalt og globalt – søger imod. Kort sagt undersøger vi den kollektive lockdown bucketlist.
Det dufter nærmest lidt af brød
Visti arbejder til dagligt som klejnsmed, men under lockdown har han lært sig at bage brød med surdej. “Jeg bager selv brød, fordi det giver mig en dejlig følelse af at det er noget jeg selv har lavet. Det giver mig et øjebliks zen” siger han, og fortsætter: “Det føles frit, for man kan selv styre, hvad der skal være i brødet”.
Under lockdown har han følt sig inspireret til at starte på mange forskellige projekter, særligt fordi han nu har ekstra tid. Visti og hans kolleger er sendt hjem på skift, fordi det værksted de arbejder på har meget mindre arbejde.
Særlig hjemsendelsen har sat hjulene i gang for ham – hvad kan han fylde tiden ud med?
“Det er en sund blanding af inspiration og kedsomhed, der sætter mig i gang – giver mig lyst til at udfordre mig selv og lære noget nyt”
En blomstrende kreativitet
Siden pressemødet d. 11. marts 2020 har Corona lagt sig som en tung dyne på vores liv i Danmark. Der har været en masse nye restriktioner og en generel afstand mellem os og vores nærmeste, som vi pludselig har skullet forholde os til.
“Jeg kender ikke nogen, der ikke er påvirkede af at være i lockdown. Alle er nedtrykte, deprimerede og stressede” – Visti
Mange har været hjemsendt, halvt eller helt, og vores hverdag har primært foregået i vores egne hjem.
Midt i al denne panik og livsomlægning ser vi alligevel en blomstrende kreativitet hos folk. Det er som om man når et vist punkt, hvor man, i stedet for at have ondt af sig selv, begynder at gøre noget.
Lockdown
“Lockdown” er en ordre fra myndighederne til folk om at blive hvor de er, med det formål at beskytte de enkelte personer og samfundet for fare og begrænse spredning af faren. Begrebet har indtil nu kun har været forbundet med isolation i fængsler og katastrofer på større kemikalievirksomheder. De fleste vil nu forbinde lockdown med den dag samfundet blev lukket ned af frygt for en verdensomspændende pandemi.
“Jeg sætter rigtig mange kreative projekter i gang, men de kan også få lov at ligge ret længe, inden de kommer i mål. I mellemtiden kan jeg komme til at starte på noget nyt – og igen noget nyt. Det er en del af mig”
Et samlingspunkt
Denne tendens ser vi ikke kun i Danmark, men på verdensplan. Folk deler deres kreative ideer på de sociale medier og vi kan kan følge med i, hvad folk i hele verden laver, 24/7. Nye tendenser spreder sig som ringe i vandet og pludselig er vi nærmest alle optaget af at lave de samme ting.
Én ting som er blevet et stort fænomen verden over netop nu, er at lave en såkaldt lockdown bucket list for alle de ting, man gerne vil nå, inden lockdown slutter. Bucket listen giver os en form for mening med vores hjemmetid, men i høj grad også en form for “samlingspunkt”. Noget vi alle gør sammen, men hver for sig, i en tid hvor vi ikke må samles.
De ting, folk har på deres liste, kan omfatte mange forskellige emner. Det der står højest på listen er selvudvikling og motion, samt forskellige slags håndværk. At strikke, hækle, male, gå i køkkenet og ikke mindst prøve kræfter med sin egen surdej.
Som Visti udtrykker det: “Vi vil jo gerne lave tingene selv”.
Bucket list
På engelsk findes udtrykket “to kick the bucket”, der kan oversættes til “at stille træskoene”; at dø. En bucket list er derfor en liste over ting man gerne vil nå, inden man dør. Under lockdown er begrebet poppet op igen – med fokus på alle de ting “man skal nå” inden lockdown ophører.
“Jeg har følt mig inspireret til at starte på mange ting under lockdown – fordi jeg nu har den ekstra tid”
“Jeg slog den ihjel”
Visti startede med at bage med surdej under den første lockdown. Det varede dog kort og endte brat. “Min erfaring var nul da jeg startede, hvilket endte med at jeg slog en surdej ihjel. Surdejen blev for sur. Den mugnede og måtte smides ud.” Oplevelsen sad længe i ham – han blev irriteret, skuffet og nærmest vred.
Der skulle gå næsten et helt år – til næste lockdown – før han forsøgte igen. “Nu går det en del bedre” griner han, “Jeg har en surdej der er fuldt i live – Yonna er hun blevet døbt. Det jeg gjorde anderledes var mere kærlighed, omtanke og opmærksomhed”.
Surdej
At bage med surdej er en oldgammel tradition. Surdej er en fermenteret dej, oftest bestående kun af vand og mel. Ordet fermentering kommer af det latinske fermentum og betyder forgæring. Med andre ord er surdej en dej, der bliver til gær og kan fungere som hævemiddel. I en opskrift på brød kan man derfor erstatte gæret med surdej. Surdejen tilføjer en helt særlig syrlig smag, så brødet smager af mere. Samtidig kan man opnå en sprødere og mere saftig krumme i brødet.
Det kan sagtens gøres uden
Vistis tilgang til surdejsbagning er lidt anderledes, end dem han ser på internettet. Mange har en meget striks tilgang; bruger udelukkende surdej og sætter en ære i at finde den helt rigtige ælteteknik. Men Visti tager det meget lettere. “Jeg gider ikke at ælte den, jeg gider ikke røre ved den, jeg gider ikke at nasse for meget ved den. Jeg bikser den bare sammen og giver den tid”. Han bruger opskriften fra Det Danske Bagerlandshold, og blander både surdej, gær og kærnemælk i dejen. “Det ville selvfølgelig være meget bedre, hvis man gad at ælte den i flere timer eller havde en røremaskine” siger han vidende og slår fast: “Men jeg vil klart mene, at det sagtens kan gøres uden – du får absolut et resultat der er ventetiden og det lille arbejde værd”.
Opskrift
Dag 1
- Fuldkornshvedemel (63 g)
- Vand (37 g)
- Kærnemælk (63 g)
- Gær (2 g)
Røres omhyggeligt sammen, tildækkes og henstilles lunt til næste dag.
Dag 2
- Surdej fra dag 1 (165 g)
- Vand (87 g)
- Fuldkornshvedemel (63 g)
- Gær (2 g)
Røres omhyggeligt sammen, tildækkes og henstilles lunt til næste dag.
Dag 3
- Surdej fra dag 2 (317 g)
- Vand (200 g)
- Fuldkornshvedemel (100 g)
Røres omhyggeligt sammen, tildækkes og henstilles lunt til næste dag.
- Surdej fra dag 3 (617 g)
- Vand (450 g)
- Fuldkornshvedemel (225 g)
Røres omhyggeligt sammen, tildækkes og henstilles lunt til næste dag.
Dag 5
Surdejen er klar til brug
Sur og lidt af øl
Et par timer senere er Visti igen gået i køkkenet. Det er tid til at sikre sig, at surdejen er blevet som han vil have den. Han er spændt! Er den blevet lige så god, som han har håbet?
Han holder glasset op mod lyset fra vinduet. Blandingen har udviklet små og store bobler. De afgiver sagte plop når de springer. Han ser på højden. Hævet til dobbelt størrelse – yes! Derefter lugter han sig frem. Sur og lidt af øl. Den er lige som den skal være.
Han får et stolt glimt i øjet. Nu er han klar til at bage!
Den bliver en del af familien
Både Visti selv og hans familie er glade for, at han begyndte at bage igen. “Det bedste for mig er faktisk at forære brødet væk. Eller have gæster på besøg man kan dele det med. Det føles godt og gør andre glade”. Han tilføjer, at det 100% er det værd for ham – “Du ser til surdejen hver dag. Du har den med, hvis du skal nogle steder. Eller også får du nogen til at se til den for dig. Jeg tror at nogen navngiver deres surdej, heriblandt undertegnede, fordi det bliver en del af familien”.
At bage med surdej kan for mange virke enormt uoverskueligt og tidskrævende. Men det er det ikke for Visti. “Det er de mange små steps som gør, at det kan føles som lang tid. Og der er lang hævetid, – men du skal ikke selv være i gang i flere timer” siger han. Det værste, som han med et smil udtrykker det, er “At krummen skal have lov til at sætte sig, når man tager brødet ud af ovnen, og dét er en udfordring. Den første skive smager fantastisk, men man bliver nødt til at væbne sig med tålmodighed.”
“Jeg kan anbefale alle at bage med surdej. Det kræver bare plads i køleskabet til en stor skål – så er den hjemme”
Vil du læse mere?
Find de andre artikler i serien her
Har du selv været kreativ?
Del dine erfaringer med andre på Instagram